Cykling
Cykel-afdelingen træner om sommeren tirsdage fra Taulov Skole. Hvis der deltagere til det deler man sig i tre hold: 1) motionscykling, ca. 1 time på almindelige cykler, 2) racerhold med gennemsnitsfart på ca. 25 km/t og ca. 1½ time, og 3) racer 30+, hvor der også køres ca. 1½ time, men hvor gennemsnitsfarten kommer over de 30 med indlagte skiltespurter mm.
Turledere har planlagt aftenens rute, evt. med mulighed for afkortning eller forlængelse.
Udover tirsdagstræningen køres der ofte en længere tur lørdag formiddag. Denne planlægges af deltagerne i deres Facebook/messenger-gruppe, og længde kan variere fra 2-4 timer afhængig af kommende løb, der trænes til.
Om vinteren deltager mange i cykling på hjemmetræner i programmer/turneringer som b-kool, swift eller lignende. Her er man i kontakt med sine cykelkammerater via headset, og kan nyde alverdens bjergetaper.