Taulovløbet
Taulov Løbet er for alle – kom og vær med til en festlig dag i løbeskoene.
Startsted:
Fjordbakkeskolen Taulov afd.,
Taulov Kirkevej 35A
7000 Fredericia
Dato: Tirsdag den 19. maj 2026
Tidspunkt: kl. 18.00
Distance: 4,2 km
Gebyr:
Voksne 100 kr.
Børn (t.o.m. 16 år) 40 kr.
Informationer:
Taulovløbet er en årlig begivenhed for hele familien, hvor motion, fællesskab og lokal stemning går hånd i hånd. Uanset om du er erfaren løber, motionist eller bare vil gå en hyggelig tur, er Taulovløbet noget for dig.
Vi har en rute, der tager dig gennem naturskønne omgivelser i og omkring Taulov – og både børn og voksne er velkomne. Stemningen er uformel og energisk, og der er masser af opbakning hele vejen rundt.
Efter løbet er der mulighed for hygge, forfriskninger, lodtrækningspræmier og aktiviteter i målområdet. Kom og vær med til en aktiv dag fyldt med smil, sved og fællesskab.
Publikum og naboer
Taulov Motion forventer ca. 400 løbere til Taulovløbet.
Starten går kl. 18.00 og trafik på Højdedraget vil stort set være umuligt fra 17.59 til 18.05. Løberne vil komme retur ad Højdedraget fra 18.15 og en lille time frem, men der vil de stort set kun fylde fortovet.
Der vil være speaking ca. i tidsrummet 17.45 til 19.00.
Taulov Motion har tilladelse fra politiet til afvikling af løbet, og politihjemmeværnet vil hjælpe med trafikregulering. Ved ulykkestilfælde vil politihjemmeværn og officials selvfølgelig skaffe plads.
Vi vil gøre hvad der står i vores magt for at deltagerne parkerer på skolen, ved kirken og hos Wirtgen, mens Højdedraget og Tavlhøjs p-plads forsøges holdt fri for parkering.
Vi håber på naboernes forståelse for de uregelmæssigheder Taulovløbet giver.
På forhånd tak.